En oplevelse man drømmer om.
En drøm,
som man ikke vil vågne fra. En drøm man aldrig troede, skulle blive til
virkelighed. Som hundefører se man altid op til dem som bare er bedre end en
selv. Man stiller store krav til sig selv, for man vil altid gerne blive bedre.
At være instruktør i spor, er jo ikke ensbetydende med at man altid gør tingene
efter bogen.
At starte en lille ny op på sporet kan gå godt
eller mindre godt. Jeg fik den ære at træne og gå spor med dejlige lille labber
dreng Louie aka Tillia’s Aki-bal. Ud over at træne med vores egen Lab Lodur’s
Vanilla Rumbel aka Monty. Er der brugt mange timer på træning. Da muligheden kom for at deltage i UHM 2025,
så sprang vi til, for drømme må man jo gerne have. Vi var kvalificeret til at
deltage, da Louie havde prøvet kræfter med 20 t spor både 400 m + 1000 m (begge
med 1.pr.) Jeg var ikke nervøs for længden eller ligge tiden på sporet.
Men at være på toppen til den 3/8 var et større
arbejde, ikke at starte op med træningen for tidlige eller for sent. Da Louie
var godt 15 mdr var det hormonerne der tog over, vi havde ”store” udfordringer
med koncentration og lysten til sporet, så tvivlen blev større end nødvendigt.
Men man skal ikke give op og vi troede på det, mål 1t var at komme med, mål 2
at komme ud af kassen, mål 3 Drømmen: at vinde.
Den 3. August - kl.
6:45 kørte Mette Cecillie Jørgensen (Louie´s
madmor), Louie og jeg mod
Eghjortens Naturlegeplads, hvor årets unghunde mesterskab 2025 i vildtspor ved
Dansk Retriever Klub skulle afvikles. En dag hvor drømmen kan blive til
virkelighed.
Vi trak spor nr. 2
hos dommer Kristian Graversen; hvor Tilde Frostholm og Mette Brun Christensen var
stifindere. Søren Krabbe var kommet helt fra Jylland for at være med som
Hornblæser. Et skarpt team skulle “vogte” os gennem skoven. Ud over dem havde
vi ledsagelse af 3 fantastiske gæster.
Da vi blev ringet ud til sporet, samlede vi alt
grejet lommerne og gik med målbevidste skridt ud til mødestedet. Louie virkede
frisk og jeg have ro på nerverne og is i maven. Vi fik anvist kassen, Louie fik
sele på og vi trådte ind i kassen klokken sagde 10:42 (efter Mette´s ur). Her
skulle Louie udføre sit ritual “rulle den ene vej, og så den anden vej og så en
gang mere”,((jeg fik øjne kontakt med Kristian som spurgte; gør han altid det?)
(Jeg svare; Ja. Kristian svarede retur; var bare nervøs for at han var syg)),
nu var Louie varmet op klar til at arbejde.
Anskudsstedet findes
og markeres, vi kommer stille og roligt ud af sporet, med et par rullefald
undervejs.
Det første element vi kommer til, tænkte jeg
kunne være en sløjfe (det var så en spidsvinkel), her arbejder vi rundt og
kommer ud af sporet igen. Jeg er temlig sikker i at første træk gik vi lidt
skævt for sporet, 2 stræk var Louie meget sikker og vi holdet linjen flot. Under
vejs snuser Louie mere intens til område ved en rod, jeg spørg hvad han har,
men Louie går videre og jeg kan ikke lige se noget, da jeg havde fuld
koncentration på ham. (Det var sårleje)
Videre går det ud, hvor jeg er meget sikker på
at det var en wiedergang, Louie vender retur og tager knækket og har god fart
på, så det var vare bare at følge med, vi er ikke lige på sporet, da vi får
lidt problemer. Vi kommer gennem granerne og ud i højt græs, her føltes trækket
anderledes og jeg spørger;, om han har sporet - han slår op og kommer retur.
Her bruger vi noget tid, hvis jeg havde tænkt; gå længere tilbage havde vi ikke
brugt unødig tid her. Louie arbejdes så flot for at finde sporet igen. Han
søger under stammer og jeg slipper linen da jeg ikke kunne komme under, løb ned
for enden af stammerne og greb linen, her fangede vi sporet igen, vi kommer ud
hvor der var god vind, skulle hold blødt på linen da der var ved at være lidt
for lidt energi på tanken.
Her var der et
element, men jeg kunne ikke lure det, da Louie arbejde rundt som et 8-tal flere
gange (her var det en sløjfe) Vi kommer ud det rigtige sted og rask det går (som
om at Louie ved vi er ved at være der, så resten at energien skal brændes af) op
til spor slut, hvor kloven ventede på os. Klokken var nu på 11:36, hold da op
hvor mine skulder fald ned hvor de plejede at være.
Et spor som blev gået i regnvejr, og det
skulle
efter sigende have regnet godt meget af natten. Så et svært spor for en ung hund.
Men vi kom igennem uden tab. Så var første
delmål af opfyldt, nu var det bare at det sidste.
At høre Søren blæse for os i skoven, løb det koldt
ned af ryggen.
Men vi måtte / kunne
ikke tro på det, da vi var i et felt med mange virkelige dygtige hunde og
hundefører.
På parolen var der 5 som var kommet igennem,
til henholdsvis 1=3.pr, 2=2.pr og 2=1.pr. Uh det var spændende.
Så da dommerne Kim
Staal og Kristian Gravesen
skulle offentlig gøre point var jeg sikker på at
Morten Riis trak det længste strå, en virkelig dygtig hund og endnu dygtigere
fører med masser af erfaring.
Da vores point blev
nævnt, kunne jeg ikke tro på det. Hold nu op hvor er jeg stolt at denne lille
brune lus og det arbejde vi har lagt i det.
At det hele går op i
en højere enhed og vi slutter som dette års Unghunde Mester 2025, det er i
skrivende stund stand svært at fatte.
Nogle gange går drømme i opfyldelse, ingen
drømme ingen
sejre.
Tusinde tak til alle mine med instruktører på
spor i DRK Midtsjælland Tak til træningsmakker Cherie Rotbøll igennem
mange år Tak til prøveleder Charlotte Thomsen Halfdan's Labrador for en
flot tilrette lagt prøve Tak til Diana Birch og Pia for lækker
forplejning Tak til Hundens Helse for at holde Louie’s krop i balance og
topform Tusinde tak til dagens sponsorene Agria, Halfdan's og
Dansk-Retriever-Klub. Tak til hele teamet bag prøven og alle mine sparrings
makkere.
Tusinde tak til Mette
og Rasmus for at have tillid til at låne Louie ud til “Bedstemor”
Vi kan kalde os for
DRK
Unghunde Mester i vildtspor 2025
Louie og Jane ”Bedstemor” Jørgensen
