TilbageFrem

Arrangementer

Vis som kalenderVis som liste

09-09-2018  til  08-03-2019Filter 

11-11-2018
JULESKUE I KARISE

NB - Grundet den store tilslutning opfordrer vi alle til selv at medbringe en stol, da vi ikke har nok i hallen.

 

Alle babyhvalpe uanset race dømmes af Maria og alle hvalp uanset race dømmes af Mette.

 

Regionen afholder sit årlige juleskue den 11. november 2018.

Denne gang i Karise Hallen. Møllevej 6A, 4653 Karise.

 

- Der vil være mulighed for at købe drikkevarer (kaffe, the, sodavand, vand) og lidt at spise (sandwich/toast, morgenbolle, kage).
- At der er oprettet en begivenhed på Facebook for skuet, hvor der løbende kommer opdateringer.

 

Dommere:

Maria Lindegaard (Uaut): Golden og Flatcoated Retriever
Mette Alstrup (Uaut): Labrador, Chesapeake og Curly Coated Retriever

 

Præsentation af Maria

Mit navn er Maria Lindegaard og jeg opdrætter golden retriever under kennelnavnet Gold Force. Jeg har haft golden hele mit liv, men først i 2002 begyndte jeg at interesse mig for jagttræning og dernæst udstilling og jagt/markprøve. Sidenhen i 2006 havde jeg mit først kuld hvalpe og interessen for det er vokset sig større med årene. I mit opdræt forsøger jeg at lægge vægt på det temperament som racestandarden beskriver: En venlig, imødekommende og tillidsfuld hund. Kombineret med en fysik der gør at hunden kan bevæge sig energisk og kraftfyldt, fra hvalp til veteran.  

Tak til regionsledelsen for at invitere mig til at komme og dømme.

Jeg glæder mig til at komme og møde jer og jeres hunde til en hyggelig dag på region Midtsjælland juleskue. Vel mødt og held og lykke til alle!

 

Præsentation af Mette

Mit navn er Mette Alstrup jeg er 46 år, bosat i Kirke Såby med min kæreste, vores yngste datter og vores 8 labrador retriever.
Til dagligt arbejder jeg i en skøn bondegårdsbørnehave i Lyndby .
Jeg har opdrætter labrador retriever under kennel navnet Lab Lodur's igennem de sidste 11 år, typisk 1 til 2 kuld om året.
Jeg udstiller en del i både ind- og udland og træner vildtspor og spor. Målet for os har altid været at forene sundhed, arbejdsegenskaber, temperament og eksteriør i en smuk helhed.
Igennem årene har jeg deltaget på flere eksteriør og bedømmelses seminar, jeg har dømt på skue i Finland og Danmark samt været hjælper ved både markprøver og skuer.
Jeg har deltaget i adfærds og trænings kursus/uddannelse samt arbejdet en årrække med uddannelse af bombe og narkohunde.
Jeg ser frem til at dømme på juleskuet i år.

 

Tilmelding på dagen kl. 9:00 - 9:45 eller online. Vi vil foretrække at I tilmelder online således, at vi skal bruge kortere tid ved indskrivningen. Ved online tilmelding er der betaling og afkrydsning fra kl. 9.00 - 9.45. Husk at medbringe DKK stambog og vaccinationspapirer, det er ikke et krav at man er medlem af DRK.

 

Indskrivning til barn/hund kl. 11:00 - 11:30

 

Bedømmelserne ved skuet starter kl. 10.00

 

Frokost: Cirka kl. 12.00 - 12.30

 

Alle hunde får skriftlig kritik, og der er en præmiegenstand til hunde med bedømmelserne: Særdeles Lovende, Lovende, Excellent og Very Good.

 

I frokosten er der barn/hund konkurrencer

 

Priser

170 kr. ved online tilmelding

200 kr. ved tilmelding på dagen

Barn/hund:   25 kr

 

OBS! Kontant eller mobile pay betaling på dagen og IKKE på regionens konto.

 

Ved tilmelding accepterer du samtidig regionens persondatapolitik, bl.a. at de oplysninger du har angivet i din tilmelding - dit navn, dit telefonnummer, information om din hund og eventuelle resultater m.m. – offentliggøres på regionens hjemmeside.

StedKarise Hallen
Kørselsvejledning
 
11-11-2018 kl.9.00
 
SkuelederJill Grenaae
Tlf. 52601717
 
TilmeldteBabyhvalp 12 Vis
 
Hvalpeklasse 14 Vis
 
Juniorklasse 16 Vis
 
Åbenklasse 27 Vis
 
Brugsklasse 7 Vis
 
Championklasse 5 Vis
 
Veteranklasse 3 Vis
 
TilmeldingLukket for tilmelding. Tilmeldingsfrist er overskredet.
TilbageFremVis som kalenderVis som liste

09-09-2018  til  08-03-2019Filter 

Dansk Retriever Klub - Region Midtsjælland