TilbageFrem

Arrangementer

Vis som kalenderVis som liste

11-02-2020  til  11-02-2020Filter 

11-02-2020
Nose Work begynder - Skiftende lokationer

 

Nose Work, grundtræning for begyndere, der endnu ikke er introduceret for duft.

 

Nose Work er en aktivitet for alle hunde og førere - og er inspireret af de professionelle detektionshunde som fx narkohunde, sprængstofshunde ol. Nose Work kan både dyrkes som sjov aktivering af hunden og som seriøs konkurrencedisciplin. Ved konkurrencer skal hunden identificere tre forskellige dufte i fire forskellige søgemiljøer.

 

Målet med grundtræningen er at opbygge hundens motivation, selvstændighed, fokus på opgaven og arbejdsintensitet. Træningen bygger på hundens naturlige instinkter, og er ikke en lydighedsøvelse.

 

Vi starter med en obligatorisk teoriaften. Derefter opbygger vi grundtræningen trinvist, og de første 5-6 træningsgange arbejder vi udelukkende med lækre godbidder (fx pølse, frikadelle eller ostestykker). Først når grundtræningen er på plads, bliver hundene introduceret for den første duft. De sidste 2 træningsgange arbejder vi med duft, som vi parrer med en godbid - og du vil derefter være klædt godt på til selv at fortsætte træningen mod ren duft.

 

Du skal acceptere, at i Nose Work er det dig, der skal lære af din hund – og se den arbejde og udvise sin naturlige søgeadfærd. Du skal lade din hund arbejde selvstændigt og løse opgaven på eget initiativ. Det kan for nogle førere kræve en stor portion tålmodighed, afhængig af hvor meget du er vant til at hjælpe din hund med at løse opgaverne

 

Obligatorisk Teori: 4/2 - kl.19:00 - 21:00

 

Sted: Klubhuset i Herfølge + skiftende lokationer

Træning:  Tirsdage; 11/2, 25/2, 3/3, 17/3, 31/3, 14/4, 28/4, 5/5

Tidspunkt: 18:30-20:00

 

Praktisk: 

  • Medbring lækre godbidder til hunden (pølsestykker, frikadelle, steg, ost, lever el.lign)
  • Et fast halsbånd eller sele og en forholdsvis lang line (2-5 meter – dog ikke sporline, retrieverline eller flexline).
  • Kun én hund arbejder ad gangen – hunden skal derfor sidde i bilen, når den ikke arbejder. Resten af holdet observerer, det lærer vi ligeså meget af.
  • Løbske tæver er velkomne – giv dog besked inden træningen og lad hunden sidde i bilen, så vi kan tage hensyn til de hanhunde, der måtte blive påvirket.
  • Medbring 1.gang: Kvittering for tilmelding til holdet, DRK medlemskab, Vaccination og Forsikring. Evt. fremvises på telefon.

 

Instruktører: Tina L. Falk, Henrik Nymann & Janni Jensen.

 

Adgangskrav: Medlemskab af Dansk Retrieverklub. Hunden skal desuden være fuldt 6 måneder.

 

Tilmeldingsgebyr på 700 kr. for teoriaften og 8 træningsgange, betales til bank ved tilmeldingen.

 

Bankkonto: reg. 2360 – konto nr. 4384 203 251

 

Husk at skrive Holdnummer: HN110220NWB samt hundeførers navn ved indbetalingen.

 

Udskriv din kvittering og medbring som dokumentation på teoriaftenen.

 

Bekræft tilmelding: når du har tilmeldt dig holdet, får du automatisk fremsendt en mail. For at din tilmelding er gyldig, skal du bekræfte din tilmelding ved at klikke på linket i mailen.

 

Først, når du har bekræftet din tilmelding, vil du fremgå af deltagerlisten.

 

Annuller tilmelding: Skulle du blive forhindret i at deltage, skal du melde afbud. Du kan melde afbud  - annullere din tilmelding – ved at klikke på linket i den mail, du har fået tilsendt.

StedKlubhuset Køge-Herfølge
Kørselsvejledning
 
Tirsdag kl.18.30
 
InstruktørerTina Falk / Henrik Nymann
Tlf. 31956525 / 30286269
Send email til kontaktperson
 
TilmeldteNose Work, begynder 9 Vis
 
TilmeldingLukket for tilmelding. Tilmeldingsfrist er overskredet.
TilbageFremVis som kalenderVis som liste

11-02-2020  til  11-02-2020Filter 

Dansk Retriever Klub - Region Midtsjælland