TilbageFrem

Arrangementer

Vis som kalenderVis som liste

12-11-2017  til  11-05-2018Filter 

12-11-2017
Juleskue - St Merløsehallen

Regionen afholder sit årlige juleskue i St Merløsehallen den 12. november 2017.

 

Dommere:

Frederik Kien Hansen (Uaut.): Chesapeake Bay og Golden. Samt alle babyer.

Bjarne Sørensen (Aut.): Curly Coated, Flatcoated og Labrador. Samt alle hvalpe.

 

De to dommere præsenterer sig selv således:

 

Portræt af dommer Frederik Kien Hansen (Uaut.)

”Jeg købte min første Golden Retriever i 2004, egentligt bare som familiehund, men da jeg kom med på en udstilling, fik jeg "blod på tanden".

Jeg har siden da været helt solgt til racen og dens temperament. Det er en race, som er fantastisk at leve med og som rummer stor diversitet. I 2009 fik jeg mit affix - Kennel Fabray. Min kennel består i dag af min stamtæve Ch. Dewmist Crystallizer, og hendes to døtre.

Jeg er meget aktiv i udstillingsringen, hvor jeg selvfølgelig viser mine egne hunde, men derudover også har mit virke som professionel handler. Som handler har jeg vist flere forskellige racer ,herunder Flatcoated, Labrador, Lhasa Apso og Alaskan Malamute. Jeg har også haft fornøjelsen af at være skuedommer for Labrador og Golden Retriever, på open shows rundt omkring i Skandinavien.

Jeg glæder mig til at møde jer og jeres hunde til en hyggelig dag i Store Merløse, hvor der vil være plads til både de øvede og newbies - Vel mødt!

Bedste hilsner

Frederik Kien Hansen, Kennel Fabray”

 

Portræt af dommer Bjarne Sørensen (Aut.)

”Jeg er bosat på Vest Møn, centralt i Danmark. Mange siger, jeg bor helv…. langt ut på landet, men vi nordmænd er ikke så nøje med afstande.

Jeg flyttede til Danmark i 2012 og trives vældig godt her. Jeg har i øjeblikket tre Chesapeakes, en han på 10 år, en tæve på godt 4 år og deres datter Penny på 15 uger; Min nye øjesten.

Jeg startede med Flatcoated retriever i 1975 og havde en del år med opdræt av racen. Fik også min første Curly i 1983. Fra sidst i 1980'erne har jeg stort set udelukkende haft hanhunde, men fik i år min første tæve i mange år, Penrose XTra Fizz. Hun blev kort efter ankomsten fra England parret med min hanhund og af det kuld har jeg beholdt en tæve. Stort set alle mine hunde er blevet udstillingschampions og har alle været præmieret på markprøve med flere gange 1. præmie i åben klasse.

Den tid jeg har boet i Danmark, har jeg deltaget på en god del jagter på både fasan og ænder, men jeg er stoppet med at skyde selv. For mig er det mere givende at koncentrere sig om hunden, og se på at den arbejder og jeg har haft mange flotte oplevelser på jagter rundt om.

I min bedømmelse af hunde er det racestandarden som er “bibelen”. Den beskriver den hund, som har de bedste forudsætninger for at blive en god jagthund og når jeg står i en klasse med to ganske ens hunde, spørger jeg mig selv: "hvis jeg skulle på jagt i morgen tidlig, hvilken av disse hunde ville jeg så helst have med mig?"

Jeg dømmer hele gruppe 8 og gruppe 4 gravhunder (Jeg har også selv haft Langhåret Gravhund og Border Terrier), samt alle Basset racerne, det er faktisk 11 stk.

Vi håber på en hyggelig dag i ringen og husk: Du har den samme hund med hjem, som da du kom på udstillingen, uanset hvad jeg måtte sige om den.

Venlig hilsen

Bjarne Sørensen”

 

Tilmelding på dagen kl. 9:00 - 9:45 eller online. Vi vil foretrække at I tilmelder online således, at vi skal bruge kortere tid ved indskrivningen. Ved online tilmelding er der betaling og afkrydsning fra kl. 9.00 - 9.45. Husk at medbringe DKK stambog og vaccinationspapirer, det er ikke et krav at man er medlem af DRK.

 

Indskrivning til barn/hund kl. 11:00 - 11:30

 

Bedømmelserne ved skuet starter kl. 10.00

 

Frokost: Cirka kl. 12.00 - 12.30

 

Alle hunde får skriftlig kritik, og der er en præmiegenstand til hunde med bedømmelserne: Særdeles Lovende, Lovende, Excellent og Very Good.

 

I frokosten er der barn/hund konkurrencer

 

Priser

170 kr. ved online tilmelding

200 kr. ved tilmelding på dagen

Barn/hund:   25 kr

 

OBS! Kontant eller mobile pay betaling på dagen og IKKE på regionens konto.

 

StedSt. Merløse Hallen
Kørselsvejledning
 
Søndag kl.9.00
 
PrøvelederCherie Birch Rotbøl
Tlf. 20848535
Send email til kontaktperson
 
TilmeldteBabyhvalp 8 Vis
 
Hvalpeklasse 9 Vis
 
Juniorklasse 10 Vis
 
Åbenklasse 14 Vis
 
Brugsklasse 3 Vis
 
Championklasse 1 Vis
 
Veteranklasse 1 Vis
 
TilmeldingLukket for tilmelding. Tilmeldingsfrist er overskredet.
TilbageFremVis som kalenderVis som liste

12-11-2017  til  11-05-2018Filter 

Dansk Retriever Klub - Region Midtsjælland